Sjúkrahúsverkið
Sjúkrahúsverkið
Sjúkrahúsverkið

To introduktionsstillinger i intern medicin på Landssjúkrahúsið, Færøerne

På Medicinsk Center på Landssjúkrahúsið er to étårige introduktionsstillinger i intern medicin ledige til besættelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Landssjúkrahúsið i Tórshavn er Færøernes centralsygehus med et optageområde på ca. 55.000 indbyggere.

På Medicinsk Center er der ansat ca. 23 overlæger og 15 uddannelseslæger, herunder KBU-læger, introduktionslæger samt hoveduddannelseslæger i intern medicin og almen medicin.

Yngre læger varetager afdelingens for- og mellemvagtsfunktion. Forvagten er 2-skiftet, mens mellemvagten er organiseret som 1-holdsdrift alle ugens dage med almindelig dagtjeneste efterfulgt af vagt uden for tjenestestedet. Der er overlæger i bagvagt inden for intern medicin, kardiologi og pædiatri. Du indplaceres i for- eller mellemvagtslaget afhængigt af dine kvalifikationer og afdelingens arbejdsplanlægning.

Medicinsk Center omfatter følgende sengeafsnit:

H1

  • Kardiologi og lungemedicin - 11 sengepladser
  • Apopleksi, neurologi og rehabilitering - 9 sengepladser
  • Intern medicin, onkologi og palliation - 15 sengepladser

H2

  • Børneafdelingen - 7 sengepladser

Patienterne modtages i akutmodtagelsen, primært af medicinsk forvagt, og visiteres herfra til relevant sengeafsnit. I vagttiden modtager medicinsk forvagt desuden børn, der indlægges på Børneafdelingen.

Uddannelse, undervisning og forskning
Som introduktionslæge bliver du en aktiv del af afdelingens faglige miljø og deltager i undervisning og vejledning af medicinstuderende og yngre kolleger.
Der er desuden mulighed for at blive tilknyttet afdelingens forskningsenhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem det færøske Finansministerium og Hjálparlæknafelag Føroya (FAYL).

Lýsing er stovnað12. august 2026
Umsóknarfreist11. september 2026
Málslig krøv
Eingi málslig førleikakrøv
Stað
41 J.C. Svabos gøta, Tórshavn 100, Føroyar
Starvsslag
Starvsgreinar
Starvsmerki